Forekomst og symptomer: Sygdommen opdeles hovedsageligt i europæisk foulbrood sygdom og amerikansk foulbrood sygdom, og patogenerne er henholdsvis Alvee coccus og Bacillus larver. Fordi begge symptomer inficerer og skader bi-larver, og symptomerne ligner hinanden, er fejldiagnosticering nogle gange let at opstå. Forekomsten af europæisk foulbrood-sygdom har tydelig sæsonbestemthed, og bikolonier er tilbøjelige til at debutere i det tidlige forår og efterår; Amerikansk foulbrood sygdom kan forekomme hele året rundt. Generelt kan begge sygdomme forekomme hos vestlige honningbier. Begge patogener kan forårsage død af syge larver efter inficering af bi-larver. Larver inficeret med Apis coccus dør normalt, når de ikke er dækket, og larverne tørrer op og rådner i bunden af reden. De døde larver er ikke-klæbrige og har en ubehagelig sur lugt; de larver, der er inficeret med Bacillus-larver, dør normalt, efter at dækslet er forseglet, og reden, hvor de døde larver befinder sig, er sort i farven, synker og har ofte perforeringer. Den er tyktflydende og har en fiskeagtig lugt. Den kan plukkes ud med en dissekeringsnål for at trække 2-3 cm lange filamenter ud. Beskidte insekter er svære at fjerne fra reden.
Forebyggelse:
(1) Styrke avlen og forvaltningen af bikolonier: stærk koloniavl for at sikre høj kvalitet og tilstrækkeligt foder til bikolonier og forbedre bikoloniernes sygdomsresistens.
(2) Styrk de forebyggende foranstaltninger for at afskære smittekilden. Vær opmærksom på sanitet af bifarme og bimaskiner, og desinficer dem regelmæssigt; brænd den fundne bikolonimilt, voksspåner i bunden af bistader og andet i tide, og rengør og desinficer bistaderne grundigt før genbrug.
(3) Sørg for rettidig lægemiddelbehandling, efter at bikolonien har vist sig at være syg. Anvend professionel behandling med ulækkert blod som anvist, indtil det er helbredt.
